Af Ulla Kræmer
Velkommen! Og tak fordi du valgte at tilbringe aftenen med dine naboer – dem, du enten elsker, tolererer… eller endnu ikke helt har besluttet dig om.
Vi samles om bålet – det har vi altid gjort. Det er trygt, varmt og ildelugtende. Vi mødes, uanset om vi er unge eller gamle, høje eller flade, fra “den rigtige side af stien” eller… den kreative side af stien. Vi mødes – også selvom vejret har valgt at demonstrere sin egen forskellighed i form af kulde, blæst og regn på skrå.
I år vil jeg tale om forskelligheder. Dem vi har. Dem vi skjuler. Og dem vi diskuterer – højlydt – i mails, møder og ved hegnet.
Så:
- Skal vi dyrke forskellighederne? (Som vi dyrker tomater – med kærlighed og lidt gødning?)
- Skal vi undgå dem? (Held og lykke med det.)
- Skal vi ekskludere ”de andre”? (Spoiler: du er måske “de andre” for nogen.)
- Skal vi være nysgerrige? Eller bare nysgerrige på, om naboen nu virkelig har fået tilladelse til den nye carport?
Arbejdsgruppen har i år mødt flere holdninger end der findes sten på stranden. Og det siger ikke så lidt – for nogen elsker sand, andre elsker sten. Og så er der dem, der elsker at diskutere, hvad der er bedst.
Din nabo spiller høj musik – du vil høre fuglefløjt. Den ene vil have bigbags – den anden vil have bølgebrydere, og den tredje vil bare have ro. Trump elsker taknemmelighed (siger han). Andre elsker, når folk taler sandt.
Nogen vinder – andre taber. Og nogen forstår stadig ikke, hvad der egentlig blev stemt om på generalforsamlingen.
Men trods alt det, hjælper vi hinanden. Vi vander, vi slår græs, vi fodrer katte og passer hinandens hunde. Vi slukker lyset – og tænder det igen, fordi vi glemte noget. Vi stiller op, når børn skal sejles i speedbåd, og når naboens gæsteliste eksploderer, tryller vi en madras frem. Vi beskytter vandhaner mod frost og ved alle sammen, hvor reservenøglen ligger – men nej, vi siger det ikke højt. Vi mødes til grill og loppevandring, og nogle år hænger der en mand på bålet. Andre år en kvinde. Det afhænger af stemningen.
Men hvad sker der, hvis vi nægter at rumme forskellighederne?
Så flytter vi os væk fra hinanden. Mister forbindelsen. Ser kun det, vi selv genkender – og hører kun det, vi selv ville have sagt. Det er der, vi glemmer, at forskellighederne også er det, der gør fællesskabet rigtigt.
Ulvshale Strand er ikke perfekt – men det er unikt. Og det er netop forskellighederne, der gør det stærkt.
Så skål for dem, der mener noget andet end dig. Det er dem, der gør det spændende at være her.
SANGE
- Midsommervisen
- Lyse nætter
De lyse nætter
lyset der pludselig vælter ind – lydene der kommer igen.
Der står øller på mit bord.
Jeg vil ikke slås med bisser.
Jeg vil så og ikke slå.
Vi vil fred her til lands.
