Sankthans tale på Ulvshale Strand
Ulvshale Strand er stille plet, der ikke gør meget væsen af sig. Her er ingen hoppeborge, ingen pomfritter, ingen festivaler, ingen uge hvor alle vil ses af alle.
Naturen er hovedpersonen her – og myggene.
Ulvshale Strand bebos af mennesker, som netop værdsætter naturen, stilheden –
og myggene. Her er nætterne kulsorte eller lyse. Mange generationer har nydt naturen og uforanderligheden her. Havet bades der i. Havet gås der tur ved. Havet fiskes der i. Havet nydes og bruges af os alle. Havet er livgivende – men havet er også en stigende fjende. Naturen spiller med musklerne og viser os, hvem der bestemmer – i en grad som ikke er set før. Ulvshale Strand mærker også klimaforandringerne og ser til med undren.
Hvad skal det føre til? Hvem skal gøre noget? Skal det også koste penge?
Fælles for alle os, der står her og nyder denne aften, er vores kærlighed til lige netop denne plet.
Tre ting har altid været en del af sankthans:
- Bål/ild
- Ring om bålet
- Sang
BÅL
Mennesket har altid været tiltrukket af ild. Her kan man
sidde og lade tankerne flyde i sin egen rytme. Vi har lavet
mad. Vi har varmet os. Vi har brændt kvinder af. Ilden fra
bålet har sneget sig ind i vores daglige tale, vi bruger ilden i
vores sprog, og man kunne fx sige, at:
Mange her i Ulvshale Strand har haft ”mange jern i ilden”, de
har ”pustet til ilden” og gået ”gennem ild og vand”, de er
blevet lovet ”bål og brand” uden at de har ”mistet gnisten”.
Mest af alt har de været ”fyr og flamme”, selv om mange har
ment, at os i Ulvshale Strand skulle man ”ikke røre med en
ildtang”. Ulvshale Strand har ”båret til bålet” og gået fra
”asken til ilden” og Ulvshales Strands ”hjerter har været i
brand”
RINGEN
Ringen vi står i rundt om bålet, anvendes også flittigt i vores
dagligdagssprog, og man kunne sige, at:
Mange her i Ulvshale Strand har ”kørt i ring”, de ”har ringet
til nogen”, de har ”ringet på”, de har ”været oppe at ringe”,
de har været ”ikke så ringe”, de har ikke haft ”den ringeste
mistanke”, det har ”bredt sig som ringe i havet” at Ulvshale
Strand ikke gav op, at de ikke har ”kastet håndklædet i ringen”
Og ”ringen sluttes” ikke endnu.
Man kunne fristes til at kalde beboerne fra Ulvshale Strand for
”Ringenes herre”.
Ulvshale Strand skal huske, at en ring er også ekskluderende
for dem der står bagved. Ringen kan vende ryggen til ”de
andre”. Det trygge fællesskab, der kan varme og beskytte,
kan også blive en truende masse, som mobber og forfølger
de anderledes. Vi skal vende os om, og invitere indenfor – og
huske på dem, der ikke naturligt, er en del af vores kreds.
SANGE
Sange har altid været brugt til at sætte en stemning, og her
kan disse vers definerer Ulvshale Strands sankthans:
De lyse nætter
lyset der pludselig vælter ind – lydene der kommer igen.
Der står øller på mit bord.
Jeg vil ikke slås med bisser.
Jeg vil så og ikke slå.
Vi vil fred her til lands.
